Regeringen vil ændre ghettolisten

Formålet med det store udspil er blandt andet at ændre ghettolisten, så den giver et mere nuanceret og retvisende billede af de boligområder, hvor problemerne er størst ved også at vurdere beboernes uddannelse og indkomst i stedet for kun at fokusere på arbejdsløshed, kriminalitet og antallet af indvandrere.

»Det er i virkeligheden logik for perlehøns, at man bedst løser problemerne ved at sætte ind og give folk redskaber, så de kan hænge fast på arbejdsmarkedet – uanset om de har etnisk baggrund eller ej,« siger Carsten Hansen.

Ghettolisten – også kaldet listen over særligt udsatte boligområder – skal ved lov opgøres årligt, og den seneste liste fra oktober 2012 definerer 33 ghettoområder med i alt 66.600 beboere.

Carsten Hansen indbyder mandag Folketingets partier til drøftelser af forslaget. Men allerede på forhånd er der åbenbare uenigheder.

Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm (V), er især skeptisk over for regeringens model, hvor tre ud af fem kriterier skal opfyldes for, at et område stemples som ghetto. Og at uddannelse, indkomst og arbejdsløshed kan betyde, at etnicitet og kriminalitet får mindre betydning.

»Jeg glæder mig over, at regeringen har taget vores ghettoplan til sig. Men det er problematisk, at de nu laver en ghettoplan, hvor der kan være høj kriminalitet, og hvor en meget stor andel af beboere kan have anden etnisk baggrund, uden at området defineres som en ghetto. Det er nogle af de ting, som virkelig skaber utryghed og gør, at andre folk ikke har lyst til at bo i områderne,« siger hun.

Enhedslisten afviser kategorisk, at regeringens udspil bliver gennemført med deres mandater.

»Det nytter overhovedet ikke, at man kalder nogle områder for ghettoer eller udsatte boligområder, fordi man stigmatiserer beboerne og afskrækker almindelige familier fra at flytte ind. Listen er gift for den proces,« siger partiets boligordfører, Lars Dohn (Ø).

Til gengæld er Dansk Folkeparti mere åben over for forslaget. Boligordfører Karina Adsbøl (DF) glæder sig blandt andet over, at politi og boligselskaber ifølge udspillet skal kunne udveksle oplysninger om kriminelle beboere, fordi det i hendes øjne åbner for at ekskludere dem. DF ønsker dog endnu skarpere redskaber i ghettoerne, herunder stop for tilflytning af borgere fra ikke-vestlige lande og tvungen danskundervisning.

»DF går gerne med i forhandlinger på området,« siger Karina Adsbøl.

Et ømt punkt i forbindelse med lovforslaget er, at regeringen ifølge Venstre ikke kan ændre på kriterierne for ghettolisten uden at gøre det i overensstemmelse med Venstre, de Konservative og DF, som indførte listen med støtte fra de Radikale i boligaftalen fra 2010.

»Det vil være et klokkeklart forligsbrud, hvis regeringen ændrer kriterierne uden om os,« siger Venstres Louise Schack Elholm.

Men ifølge de Radikales boligordfører, Liv Holm Andersen (R), er kriterierne ikke forligsbundne, fordi partiet ikke var med i den del af aftalen.

»Det vil selvfølgelig være optimalt med en bred aftale, men eftersom regeringen ikke er bundet af et forlig på området, er det rent faktisk ikke nødvendigt med Venstres opbakning,« siger hun.

Dagens Gossip

Dagens TV