Regeringen vil droppe aktivitetstimer

De såkaldte aktivitetstimer blev i efteråret præsenteret som et nybrud i det danske skolesystem af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som ønskede at udvide den ugentlige skoletid med fem til ni aktivitetstimer, som skulle kombinere leg, læring og bevægelse.

Men for at få skred i de fastlåste forhandlinger om folkeskolereformen foreslår regeringen nu, at »forslaget om aktivitetstimer trækkes tilbage«, viser et internt forhandlingsnotat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Nu skal hele skoledagen »betegnes som undervisning«, skriver ministeren i notatet, hvor hun dog understreger, at »motion og bevægelse samt tilbud om lektiehjælp« fortsat skal indgå i skolen.

Især den konservative leder, Lars Barfoed (K), har længe været arg modstander af aktivitetstimer og kræver, at skoledagen udelukkende udvides med traditionelle timer som dansk, matematik og engelsk.

»Jeg kan bekræfte, at udviklingen i forhandlingerne er positiv set fra vores synspunkt,« siger Barfoed, som i den sidste del af forhandlingsforløbet er blevet bakket op af Venstre.

Professor i pædagogik Niels Egelund er derimod skuffet og kalder forhandlingerne for et »teaterstykke«

»Jeg forstår til min død ikke, at man i oppositionen kan være så forskrækket over aktivitetstimer. Den danske folkeskole er udfordret, fordi de svageste elever ikke har tid nok i skolen, mens de stærkeste elever ikke udfordres nok. Aktivitetstimer ville gavne begge,« forklarer han til Berlingske.

Erhvervslivet er også utilfreds med indrømmelsen til de borgerlige.

»Hvis man ikke indfører aktivitetstimer eller noget lignende, så bliver vi rigtig kede af det. Så er det for meget at kalde det en folkeskolereform, for så er det mere en tilpasning af folkeskolen,« siger Jannik Schack Linnemann, der er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Christine Antorini (S) har ikke ønsket at udtale sig.

Dagens Gossip

Dagens TV