Regeringen vil flytte 3900 arbejdspladser til 38 byer: Det er den største udflytning nogensinde

Skrevet af admin

01/10/2015

Dagens topnyheder

Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på at flytte 3900 arbejdspladser til 38 byer i provinsen. Det er den største udflytning nogensinde, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringens plan.

- Regeringen ønsker et Danmark med bedre balance. Derfor bringer vi statslige arbejdspladser tættere på borgerne og virksomhederne. Vi flytter omkring 3900 arbejdspladser. Det er den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

De 38 byer er placeret i i alt 25 kommunerne, som dermed får et løft i antallet af lokale arbejdspladser. Øvelsen vil især ramme mange statsansatte i København, der enten skal finde nyt job eller flytte til provinsen.

- Vi flytter mere end hver tiende statslige arbejdsplads i hovedstaden til de fire andre regioner, når vi beregner uden at tælle politibetjente, gymnasielærere eller andre med, som nu en gang er, hvor de er, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/