Regeringen vil hjælpe med økologi i kommunerne

Konkret er tanken, at der skal være en rådgivning af de køkkener, der anvender indkøbsaftaler.

»Den kantine eller skolekøkken, der omstiller skal have lettere ved at få lavet indkøbsaftalerne og blive guidet i, hvordan man på den måde kan indkøbe økologi,« siger ministeren.

Regeringen har en målsætning om 60 procent økologi i de offentlige køkkener. I august sidste år viste en opgørelse, at kun 11 kommuner havde inddraget målsætningen i deres køkkener på eksempelvis skoler og plejehjem. Fra regeringens økologisk-orienterede støtteparti er der dog opbakning at hente. Fødevareordfører Per Clausen (Ø) mener, at regeringen er godt på vej i forhold til at udbrede økologien.

»Jeg synes, vi er kommet rigtigt langt med de aftaler, vi har indgået med regeringen. Det kan godt være, det går langsomt, men det går i den helt rigtige retning,« siger han.

Formand i Økologisk Landsforening Per Kølster vurderer, at der for alvor er ved at komme gang i økologien ude i kommunerne, efter regeringen har lanceret sin målsætning.

»Det er stærkt på vej. Der er lige givet en stor bevilling til at få de næste kommuner med. Samtidig er sundhedsvæsnet også på vej,« siger han.

Dagens Gossip