Regeringen vil sende unge kriminelle i samfundstjeneste

Har et ungt menneske mellem 12 og 17 år malet graffiti på byens carporte, risikerer han selv at skulle male dem på ny. Er kommunens nye træer blevet udsat for hårdhændet behandling, så venter flere timers arbejde i kommunens vej- og parkafdeling. Og er det Nettos ruder, der er blevet smadret, så er det med at gribe kosten og komme i gang med at rengøre butikken.

Det er justitsminister Morten Bødskov (S), der remser eksemplerne op.

I dag vil han sammen med social-, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) præsentere regeringens nye udspil mod asocial adfærd blandt børn og unge. Et rødt alternativ til VK-regeringens sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 år. For selv om lavalderen igen er tilbage på 15 år, så skal det have en hurtig konsekvens, når unge opfører sig på en måde, samfundet ikke vil acceptere, lyder det fra Annette Vilhelmsen.

»Nogle unge skal hjælpes til at have en ordentlig opførsel. Det gør vi nu med en række tiltag, hvor de unge bliver konfronteret med, hvad de har gjort, og det har en hurtig konsekvens. Det er at vise god omsorg for de unge, for vi siger samtidig til dem, at ingen bliver opgivet. Og vi ved fra erfaringerne fra Sverige, at nogle af dem, der kommer i ungetjeneste, gør det så godt, at de ender med at have det som fritidsjob bagefter,« siger Annette Vilhelmsen.

For unge under 15 år vil det være mere eller mindre frivilligt, om de vil udføre den såkaldte ungetjeneste. Det skal afgøres på de lovpligtige netværkssamråd, som regeringen vil pålægge kommunerne at indkalde til senest syv dage efter, at de unge har optrådt på politiets såkaldte bekymringsliste. På netværkssamrådet deltager den unges familie eller netværk samt relevante fagpersoner fra for eksempel skolen og kommunen, og her skal der træffes beslutning om, hvilke initiativer der kan hjælpe den unge på ret kurs igen. Her kan man for eksempel blive enige om, at det er ungetjeneste.

»Det er bedst, hvis det baserer sig på frivillighed. Der er forældre, som ikke ved, hvad deres unge render og laver, og de vil måske gerne have en hjælpende hånd. Men selve ungetjenestebegrebet bliver placeret i serviceloven, så det er muligt at give det som et pålæg. For unge mellem 15 og 17 år, som i dag kan få tiltalefrafald, hvis de ikke tidligere har lavet kriminalitet, vil det typisk blive et vilkår, at de får en »dom« til ungetjeneste,« siger Morten Bødskov.

Han understreger, at det ikke alene er unge, der begår hærværk og kommer i slagsmål, som regeringen vil have på ret kurs. Initiativerne skal også hjælpe med at mindske rekrutteringspotentialet til rocker- og bandemiljøet.

»Der er grund til at være bekymret for rekrutteringspotentialet til de her miljøer, fordi vi ved, at meget unge er såkaldte randpersoner. De er ikke en del af den alvorlige kriminalitet, men går sammen med banderne. Det er unge, som er i målgruppen for det her initiativ,« siger Morten Bødskov.

I Sverige har man haft erfaring med en såkaldt Ungdomstjänst og påverkensprogram siden 2007. Her kan unge lovovertrædere mellem 15 og 20 år blive pålagt ulønnet arbejde imellem 20 og 115 timer. Den første større videnskabelige evaluering af indsatsen foreligger først om nogle måneder, og derfor er Inge Odstam fra Stockholms Ungdomstjänst tilbageholdende med at konkludere for skråsikkert på resultaterne.

»Men det er vores indtryk, at det er lykkedes at hjælpe mange af dem, der har lavet mindre forseelser. Vi har arbejdet med 1.500 unge i Stockholm, og 80-90 procent af dem gennemfører ungdomstjänsten. Samtidig ved vi fra brugerundersøgelser, at de unge er vældig positivt indstillet. Det er første gang, de oplever, at nogle taler med dem om det, de har gjort. Og for ti procent fører det faktisk til et job eller feriejob bagefter,« siger Inge Odstam, verksamhetsledare for Stockholms Ungdomstjänst.

Også herhjemme har flere kommuner allerede erfaring med at indkalde de unge og deres familier til en samtale på baggrund af politiets bekymringslister. Det gælder blandt andet i Halsnæs Kommune, hvor SSP-koordinator Martin Bannow ser positivt på, at tiltaget bliver systematiseret og udbredt til hele landet.

»Nu forpligter regeringen både politi, skole, sociale myndigheder og netværk på at handle, og det kan være fint. Udfordringen bliver, hvordan man skal håndhæve ungetjenesten for dem under 15 år, hvis forældrene ikke bakker op. For dem over 15 år er det lettere, for så kan du sige, at de får en anden type dom,« siger Martin Bannow.

Både Venstre og Dansk Folkeparti mener, at der er for meget frivillighed over regeringens indsats over for de unge under den kriminelle lavalder.

»Det dér med at sidde i rundkreds og diskutere, hvad sanktionen skal være, kan jeg godt tvivle på. Når det er de sociale myndigheder, der er med til at afgøre, hvad der skal ske, har de unge ingen retssikkerhed. Der bliver alt for stor forskel på, hvordan de behandles i København og Hjørring,« siger Karsten Lauritzen (V), retsordfører for Venstre.

Karsten Lauritzen vil ligesom DFs retsordfører, Peter Skaarup (DF), have regeringen til at skrue op for brugen af de såkaldte forældrepålæg, der er en økonomisk sanktion over for forældre til børn, der ikke passer deres skole eller begår ulovligheder,

»Kommunerne skal tvinges til at bruge økonomiske sanktioner som forældrepålæg, så de unge mærker et mere håndfast pres fra deres forældre. Men det har socialministeren tidligere sendt et signal om, at hun ikke er særlig begejstret for,« siger Peter Skaarup.

Begejstret for de nye initiativer er til gengæld formanden for Det Kriminalpræventive Råd.

»De fleste forældre ønsker det trods alt godt for deres børn. Og det er godt at få dem ind i sociale sammenhænge på en arbejdsplads i stedet for at sende unge i fængsel sammen med andre kriminelle,« siger Linda Nielsen.

Dagens Gossip

Dagens TV