Akutpakker, forlængelse af dagpengeperioden, kontant- og arbejdsmarkedsydelser.
Regeringens mange tiltag på dagpengereformen, der blev vedtaget af den tidligere VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, har været mange.
Og de ender med at koste mere end 4,5 milliarder kroner, inden initiativernes virkninger løber ud i 2017.
Det viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, og de kommer i kølvandet på en opgørelse fra AK-Samvirke, der viser, at mere end 50.000 mennesker har mistet retten til dagpenge i løbet af de seneste to år.
I alt syv initiativer har den nuværende regering budt ind med ved indførelsen af den "midlertidige arbejdsmarkedsydelse" som den hidtil mest bekostelige til godt 1800 millioner kroner.
Så er der indførelsen af den såkaldte kontantydelse, der skønnes at løbe op i 980 millioner kroner, inden ordningen er endelig udfaset.
Reformen blev konstrueret af den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti i 2010.
De Radikale lagde stemmer til, mens rød blok var imod, men efter forhandlingerne om regeringsgrundlaget stod Socialdemokraternes og SF ved roret, da reformen skulle indføres.
Siden har SF forladt regeringen, og partiet taler dunder mod reformen. Også Dansk Folkeparti ønsker nu justeringer i dagpengesystemet, mens Socialdemokraterne kalder reformen "åndssvag".
Regeringens første tiltag på dagpengeområdet var en forlængelse af dagpengeperioden i et halvt år (til 552 millioner, red.) efterfulgt af to akutpakker til i alt 447 millioner kroner.
I efteråret skal en dagpengekommission komme med forslag til, hvordan systemet vil kunne laves om.
/ritzau/
