Regeringens indsats for at få gang i landdistrikterne er ikke nok. I hvert fald ikke, hvis Venstre ikke har flere gaver i ærmet end det, der foreløbig har været fremme fra regeringens finanslovsforslag, der fremlægges tirsdag formiddag.
Ifølge Ritzaus oplysninger vil regeringen afsætte 150 millioner kroner om året i de næste fire år - altså 600 millioner kroner i alt - til at skabe vækst i hele landet, således også i yderområderne.
Men det bliver der ikke meget vækst for, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Det er ikke alt, der koster penge. Og der kan jo være mere i finanslovsforslaget, end vi har hørt. Men hvis det ikke er tilfældet, så er jeg altså ikke imponeret, siger han.
- Hvis landdistrikterne for alvor skal løftes, skal der mere til, og det er ikke, som vi havde håbet på efter en valgkamp, hvor væksten i yderområderne var meget i fokus, og nu, hvor regeringen har skrevet det ind i sit regeringsgrundlag, siger han.
Venstre gjorde væksten i landdistrikterne til en central del af valgkampen, blandt andet ved at bebude en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen.
I løbet af efteråret vil regeringen fremlægge et samlet udspil, som har til hensigt at understøtte fremgang i de erhverv, der specielt er repræsenteret i landdistrikterne og uden for de større byer.
Det omhandler for eksempel produktion, landbrug, fødevarer og turisme, lyder det i finanslovsforslaget.
Især landbrugs- og fødevaresektoren betegnes som en vigtig del i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser i yderområderne.
Det skal være nemmere at drive landbrug, mener regeringen, og derfor afsættes der 75 millioner kroner årligt i perioden 2016-19 til fødevare- og landbrugsinitiativer.
/ritzau/
