Regeringens kontanthjælpsreform gør op med »passivkultur«

Det er ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) hjørnestenene i en netop indgået aftale om en kontanthjælpsreform, som alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten står bag.

»Det er en meget vigtig reform, for den vedrører tusindvis af voksne danskere, rigtig mange unge og også børn, der i dag vokser op med en mor eller far på kontanthjælp. Det vigtige er, at vi har et entydigt fokus på, at unge skal i uddannelse, at man i fremtiden skal arbejde for sin kontanthjælp, og så er vi enige om at gøre op med den passivkultur, som i dag hersker på dele af det sociale område, så vi i fremtiden tager os bedre af dem, der har det rigtig svært i Danmark,« siger Mette Frederiksen.

Reformen skal i snit give omkring en milliard kroner i statskassen om året, og det betyder blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere mellem 25-30 år bliver beskåret i deres ydelser.

Der skal stilles krav, lyder forklaringen fra Mette Frederiksen.

»Hvis man er uddannelsesparat, ja, så kommer man ned i ydelse, for vi vil gerne forvente noget. Vi vil gerne stille krav til dem, der godt kan, men vi siger lige så klart, og det har vi fået opbakning til fra Folketingets partier, at dem, der ikke kan endnu, dem skal vi hjælpe endnu bedre end i dag,« siger beskæftigelsesministeren.

»Det er fuldstændig afgørende, at vi kommer fri af den økonomiske krise og får skabt arbejdspladser. Tag ikke fejl, det, som vores kontanthjælpsmodtagere først og fremmest drømmer om, er at få et arbejde i morgen. Det arbejde, de mangler i dag. Så jeg synes, det er naturligt, at der er en sammenhæng mellem på den ene side at skabe arbejdspladser og på den anden side reformere et kontanthjælpssystem, som mange steder ikke fungerer efter hensigten,« siger hun.

I reformen har regeringen blandt andet imødekommet Venstres ultimative krav om at kunne genindføre kontanthjælpsloftet efter et valg.

Dagens Gossip