Regeringens togplan tager fart

Det fremgår af regeringens udspil til en ny, gennemgribende plan for fremtidens togtrafik, som Berlingske har læst.

»Det bliver et helt andet Danmark. Det vil betyde en revolution og et Danmark, der hænger sammen på kryds og tværs. Det vil ikke kun betyde noget for de forretningsrejsende, som læser Berlingske på vej fra Aarhus til København. Det vil også betyde noget for pendleren, som skal fra Ringsted eller Køge til København,« siger transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Ifølge regeringens plan vil en elektrificering af jernbanen, et nyt jernbaneanlæg langs motorvejen på Vestfyn, en mere direkte forbindelse uden om Skanderborg og en ny togbro over Vejle Fjord ikke kun fjerne millioner af rejsetimer, men også øge arbejdsudbuddet med 2.800 personer årligt og skabe en årlig samfundsgevinst på 800 millioner kroner på grund af øget mobilitet. Samtidig vurderer Trafikstyrelsen, at passagerantallet mellem de største byer stiger med 50 procent, hvilket svarer til hele 22.000 flere daglige rejsende.

»Det vil betyde, at folk kan arbejde noget mere. De skal ikke bruge tiden i køer eller i toget. Det vil gøre, at flere mennesker stiller bilen, og langt flere danskere tager toget,« siger Pia Olsen Dyhr.

Regeringens plan betyder, at der kun bliver en times rejsetid mellem landets største byer: København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Det løfte skal indfries gennem tre lyntogslinjer. Fra København til Aarhus med stop i Fredericia, Vejle og Horsens, og fra København til Esbjerg med stop i Odense og Kolding. Fra København til Aalborg med stop i Odense, Aarhus og Randers.

Netop Randers er ny by på lyntogsnettet, og det til stor tilfredshed for kommunens socialdemokratiske borgmester Henning Nyhuus:

»Randers er den sjettestørste by med 100.000 mennesker i kommunen, så der vil være rigtig mange, der står af og på i Randers. Det betyder meget i forhold til Randers som pendlerby og vores erhvervsudvikling. Der er ikke langt til København, når man kan stå på i Randers og være derovre i løbet af to en halv time, og du bare kan tage toget timen efter, hvis ikke du når det første.«

Til gengæld er der intet stop undervejs på Sjælland, ligesom også Skanderborg må spejde langt efter superlynlinjen. En helt ny banestrækning mellem Horsens og Aarhus betyder, at superlyntogene kører udenom Skanderborg, hvor den socialdemokratiske borgmester Jørgen Gaarde er ærgerlig.

»Det er ikke lige min kop te. Men helt afgørende er det, at man fastholder strækningen over Skanderborg fra Aarhus mod Herning. Skanderborg er stadigvæk et knudepunkt, og det vil vi kæmpe med næb og kløer for,« siger borgmesteren, der har haft en løbende dialog med den tidligere transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), om sagen.

I midten af september skal Jørgen Gaarde mødes med transportminister Pia Olsen Dyhr, og her vil han blandt andet tale for at bruge den ekstra kapacitet på de gamle banestrækninger til at lave en S-togs-lignende drift på strækningen fra Aarhus over Skanderborg mod Horsens til gavn for kommunens mange pendlere.

Netop muligheden for bedre betjening på de gamle og tidligere så overfyldte banestrækninger omkring for eksempel Skanderborg, Vejle og på Vestfyn kan være en samfundsøkonomisk sidegevinst til timemodellen, fastslår trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC.

»Det giver mulighed for at give langt bedre betjening også i de mindre byer, og den ekstra kapacitet kan vise sig meget vigtig, fordi dækningen så kan tilpasses de lokale behov. Det giver et stort potentiale til at trække langt flere passagerer til,« siger Per Homann Jespersen, som også er en del af regeringens trængselskommission.

Regeringen satser stærkt på at indgå en aftale med både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, så forliget om timemodellen ikke bliver revet i stykker efter et valg. Ifølge Berlingskes oplysninger kan en godbid til Dansk Folkeparti være en yderligere opgradering af jernbanenettet til provinsbyer som Herning, Struer og Kalundborg, så det for eksempel bliver muligt at køre fra København til Herning på to timer. Transportministeren vil ikke afvise noget på forhånd.

»Hvis der er nogen, der er interesserede i at bringe det på banen, så er det selvfølgelig muligt. Der er mange forskellige forslag, man kan tænke ind. Det er op til forhandlingerne og de forskellige partier at byde ind,« siger hun.

Endnu ønsker Dansk Folkeparti dog ikke at lægge sig fast på bestemte krav. Først vil partiet være helt sikker på, at der kan hentes de lovede 27,5 milliarder kroner til togfonden på øget beskatning af en stribe olieselskaber, der opererer i Nordsøen, og derefter håber finansordfører René Christensen (DF) på »et ikke alt for hårdt mandat« i forhold til de forhandlinger, der skal omsætte finansieringen til en trafikplan, der skal holde i årevis. Det eneste krav, partiet allerede melder ud, er, at planen skal gavne pendlerne.

»Det er vigtigt at se på, hvor pendlerne kommer fra. Det nytter intet, hvis pendlerne får længere transport i egen bil for at nå den station, hvor toget stopper. Det kan betyde, at vi skal have flere stop på lynlinjerne,« siger han.

Også Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen (Ø), understreger, at timemodellen ikke er nok i sig selv, hvis ikke der kommer bedre forbindelser fra de mindre byer og ind til de stationer, der bliver et stop på de såkaldte superlynlinjer, og det krav tager Enhedslisten med til forhandlingerne. I første omgang skal regeringen finde et flertal bag finansieringen af togfonden med penge fra oliefelterne i Nordsøen. Her har Venstre og Liberal Alliance allerede meldt sig ud. Da Venstre forlod forhandlingerne, understregede finansordfører Peter Christensen (V) over for flere medier, at Venstre ikke ville øge beskatningen i Nordsøen, men ellers var villig til at finde pengene til infrastrukturinvesteringer på anden vis.

Dagens Gossip