Regeringsansatte smadrede journalisters computere

Det skriver redaktøren for The Guardian, Alan Rusbridger, i en klumme.

Hans avis modtog masser af dokumenter fra Wikileaks, som den tidligere CIA- og NSA-officer Edward Snowden havde lækket.

Alan Rusbrudger skriver, at han blev kontaktet af en højtstående ansat i regeringen, der krævede, at avisen ødelagde de dokumenter, de arbejdede med. Det nægtede Alan Rusbridger.

En måned senere blev han ringet op af en anden regeringsansat.

- Du har haft dit sjov. Nu vil vi have tingene tilbage, lød beskeden angiveligt.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Herefter fulgte flere møder. Her fik redaktøren at vide, at hvis The Guardian ikke gjorde, som regeringen ønskede, ville de blive slæbt i retten. Til det svarede Alan Rusbridger, at journalisterne såmænd ikek behøvede at lave deres arbejde fra England.

- Og herefter fulgte et af de mere bizarre øjeblikke i The Guardians lange historie - da to sikkerhedseksperter fra regeringen så til, at harddiske fra The Guardians kælder blev ødelagt for at sikre sig, at der ikke var noget i de smadrede metalstykker, der kunne have nogen som helst interesse for forbipasserende kinesiske agenter, skriver Alan Rusbridger.

- Det føltes som en sær, meningsløs, symbolsk handling, der intet forstod omkring den digitale tidsalder. Vi vil fortsat lave tålmodig, omhyggelig journalistik om Snowden-dokumenterne, vi vil bare ikke gøre det fra London, lyder det slutteligt fra redaktøren.

Hvordan premierminister David Cameron og regeringen forholder sig til Alan Rusbridger beskyldninger, vides endnu ikke.

Dagens Gossip

Dagens TV