Regeringsnotat: Vækstplan hjem i to spor

Ifølge notatet vil denne delaftale løbe op i 14,6 milliarder kroner frem mod 2020. Pengene hentes fra reformer af kontanthjælpen og SU.

De selskabsskattelettelser, som har skabt stor uro især internt i Socialdemokraterne, skal ifølge notatet forhandles på plads i en såkaldt »hovedaftale«, der forhandles alene med Venstre og de Konservative. Økonomisk set ventes aftalen at blive fem gang så stor, som delforliget DF er med i. Hovedaftalen giver luft til nye initiativer, som Venstre og de Konservative kan forhandle ind i aftalen på 330 mio. kr. i 2015 stigende til 1,8 mia. kr. i 2020.

Ifølge Berlingskes oplysninger er en af de afgørende knaster i forhandlingerne, at regeringen og VK er uenige om størrelsen på dette beløb.

Bjarne Corydon vil ikke udtale sig om det interne notat, men kilder tæt på forhandlingerne understreger, at papiret ikke er udtryk for en endelig aftale, og at der stadig forhandles om alle elementer.

Notatet er dateret onsdag den 10. april, og torsdag fastslog DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, at en opdeling af forhandlingerne er afgørende for DF, fordi han ikke ønsker at bruge penge fra kontanthjælp og SU til selskabsskattelettelser. En ide, som finansminister Bjarne Corydon (S) da også tog positivt imod:

»Det er i princippet en udmærket ide, som vi gerne vil afprøve i praksis.«

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV