Regeringstoppen har ikke umiddelbart noget juridisk halmstrå at klynge sig til, når det gælder dens ønske om at afgrænse Rigsrevisionen fra at vende hver en sten i solcelle-skandalen.
Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter i forvaltningsret, efter at regeringens øverste top har sendt et brev til Folketingets formand, hvor de gør indvendinger mod, at Rigsrevisionen skal granske det lovforberedende arbejde i forbindelse med solcelle-loven, der viste sig at indeholde flere huller.
- Grundprincippet må være, at hvis rigsrevisor mener, at han har behov for at få udleveret nogle dokumenter for at kunne udføre sit arbejde, så skal han have dem, siger ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.
Statsrevisorernes mangeårige formand, Peder Larsen, har tidligere kaldt regeringens indvending "uden juridisk belæg" - en vurdering, som professor og ekspert i forvaltningsret, Jørgen Grønnegaard Christensen, er enig i:
- Der står intet i rigsrevisor-loven, som udelukker Rigsrevisionen og statsrevisorerne fra at gå ind i det her. Men praksis er, at der er en vis forsigtighed, når man nærmer sig den politiske beslutningsproces, siger han.
Begge eksperter undrer sig over regeringens indvending mod, at Rigsrevisionen kigger nærmere på det lovarbejde, der lå til grund for solcelle-loven, som i foråret fik Folketinget til at tildele klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en såkaldt "næse".
- Ministrenes bemærkning undrer mig. Jeg kan godt forstå, at dokumenterne principielt ikke skal til Folketinget, men jeg har svært ved at se, at man kan undgå at sende dem til rigsrevisor. Rigsrevisor må så holde det for sig selv, siger Sten Bønsing.
Finansminister Bjarne Corydon (S) - der er er medunderskriver af brevet sammen med lederne af de tre regeringspartier - kaldte torsdag diskussionen om brevet for "opskruet", og at brevet blot er udtryk for et forsøg på at starte en "demokratisk diskussion".
Et udsagn, som Jørgen Grønnegaard Christensen stiller sig tvivlende overfor, og han kalder brevet for usædvanligt:
- Jeg køber ikke helt den udlægning, og det hænger sammen med brevets usædvanlige karakter. Regeringer og ministre skriver normalt ikke sådanne breve.
- Det næste er, at vi her har fire ministre, der skriver i fællesskab, og det bidrager i sig selv til at løfte sagen op på et vist niveau, siger han.
/ritzau/
