Rejs dig op - du dør af at sidde for meget ned

Vi mennesker går rundt og tror, at vi er den eneste art på jorden, som går rundt på to ben.

Men har du lagt mærke til, at hele vores moderne verden er indstillet på at sidde ned? I bilen i bussen, i biografen, på jobbet, derhjemme. Det første, du gør, er at lede efter det rette sted at slå røven i sædet.

Det har længe været et kendt faktum, at for lidt bevægelse hænger sammen med et dårligt helbred. Men lægerne har hidtil troet, at det var, fordi, man ikke fik nok motion.

LÆS OGSÅ: Fire simple måde at booste dit helbred

Time Magazine har til gengæld set på en ny undersøgelse, og fundet frem til, at det slet ikke er hele sandheden: Der er nemlig stor forskel på at træne for lidt og sidde for meget.

Det skyldes, at en stående krop forbrænder energi helt anderledes end en krop i bevægelse. Vi forbrænder kalorierne i lavere hastighed, lagrer dem på anderledes vis, og desuden fungerer hjernen anderledes, når vi sidder ned.

For eksempel viser et eksperiment, at skoleelever, der står op, scorer hele 20 procent bedre point end deres siddende modstykker.

Det kan Hanne Falkensteen, som er ekspert i ergonomi, sagtens tale med om. Siden 1970’erne har hun arbejdet på at få især skolerne til at få børnene til at rejse sig fra sæderne og bevæge sig i stedet. Men det var ikke særlig trendy.
Dét problem er dog delvist blevet løst af den nye skolereform, mener hun. Men overdrevet sidning er stadig et stort problem i vores dagligdag.

LÆS OGSÅ: 30 hemmeligheder om livet, jeg lærte da jeg var i tyverne

- Vi mennesker er jo skabt til at bevæge os. Det gjorde vi, dengang, vi skulle ud og nedlægge et bytte og samle rødder, siger Hanne Falkensteen til Dagens.dk.

- Men i dag behøver vi jo slet ikke sidde ned. Vi sidder ned i timevis, og dét er bestemt ikke sundt, siger den ergonomiske ekspert,

Undersøgelser, som Times har kigget på, viser da også en voldsomt øget risiko for flere forskellige kræft-former hos folk, som sidder for meget ned - uafhængigt af, hvor meget de motionerede.

Kroppen er bygget til at bevæge sig. En siddende krop bruger ikke så meget energi. Det gør, at de signaler, som normalt ville få dig til at bevæge dig, begynder at sætte ud, og begynder, så at sige, at kede sig. Samtidig får kroppen mere travlt med at lagre fedt. Og så bliver det igen sværere at komme op af sofaen.

- Jo mere dovne, vi bliver, jo mere har vi lyst til at sidde ned, skærer Hanne Falkensteen det ud i pap.

Derfor er det bedste, vi kan gøre, at indordne os på en måde, så vi er tvunget til at bevæge os - især, hvis vi har en meget passiv, siddende dagligdag.
En kontorarbejder, som sidder i stolen omkring otte timer om dagen, forbrænder for eksempel kun cirka 300 kalorier, hvorimod en tjener, for eksempel, forbrænder 1300 kalorier mere om dagen, viser undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: 10 gode grunde til at du er i dårligt humør

Hanne Falkensteen har to simple tricks, du kan bruge - rutiner, som du kan inkorporere i din hverdag, så du kommer til at bevæge dig mere, selvom dit liv cirkler om at sidde mest muligt ned.

- Lad være med at ringe til en kollega, der sidder et andet sted i huset. Og lad være med at sms’e. Gå hen og tal med ham. Det har også den bonus-effekt, at du får personlig kontakt, og faktisk kommer til at se vedkommende i øjnene, lyder Hanne Falkensteens første råd.

- Og rejs dig op MINDST en gang i timen. Hvis du glemmer dig, så lav en reminder til dig selv - på mobilen, eller måske et æggeur, som du genindstiller hver gang, du har rejst dig og bevæget dig.

- Der er ingen tvivl om, at vi dør af det, hvis vi sidder ned hele tiden. Men der er heller ingen, der kan holde til at stå op hele tiden. Det er faktisk ret simpelt, vi skal bare have variation. Og ingen rigide regler, for det knækker vi bare nakken på, siger Hanne Falkensteen.

Nederst i Times' artikel om sidning finder du en guide til, hvordan du kan bygge dit eget hæve/sænke-bord - næsten helt gratis.

Dagens Gossip