Rejse-sagen kort

Skrevet af admin

12/10/2013

Dagens topnyheder

- Maj 2012: Venstres formand Lars Løkke Rasmussen udnævnes officielt til ny bestyrelsesformand for den internationale klimaorganisation GGGI.

- GGGI modtager 90 millioner danske skattekroner, der blandt andet skal gå til at fremme grøn vækst i fattige lande.

- Lørdag den 5. oktober i år afslørede Ekstra Bladet, at Løkke har spenderet mere end en million kroner på 15 rejser for GGGI.

- På de fleste af rejserne har Løkke ladet sig transportere på luftfartens ypperste niveau, første klasse.

- Lars Løkke har forklaret, at han har "rejst efter de retningslinjer, der var" i GGGI.

- Han har også understreget, at han fra august og fremover - og med det, han kalder "tilbagevirkende kraft" - vil rejse på businessclass i stedet for på første klasse.

- Efterfølgende er det kommet frem, at de lukrative rejseregler blev nedfældet i et memorandum fra GGGI, dateret den 27. december 2012 (flere måneder inde i Løkkes formandskab, red.). Memorandumet lægger desuden op til, at reglerne blev bragt i anvendelse tre uger senere, fra den 17. januar 2013.

/ritzau/