Rejser til introverte er det nye sort: Ville du tage med?

Støj, stress og storrumskontorer. Vores hverdag er ofte indrettet til større forsamlinger og mange mennesker.

Vi skal sparre med andre på arbejdspladsen. Vi skal skynde os fra arbejde til et propfyldt og hektisk supermarkedet for at handle ind. Og vi skal helst socialisere os med andre mennesker i vores fritid. Men hvad nu, hvis man er såkaldt introvert?

Et begreb, der i noget tid har sneget sig ind i psykologernes og arbejdsmiljøforskningens verden.

Læs også: Eksperter advarer: "Særligt sensitiv" er det nye ADHD

Introvert bliver et feriekoncept
Introverte er ikke til støj, mange mennesker, daglige konfrontationer og højlydte præstationserklæringer. I hverdagen så vel som på ferien.

Det har et britisk feriebureau nu opsnappet og gjort et koncept ud af. Der findes badeferier, single ferier, og nu er der så også ferier til de introverte.

Læs også: 18 ting jeg ville sige til mit 18-årige jeg

- Det smukke ved ”Sacred Introvert Retreat Tour” er, at du ikke behøver deltage i noget som helst. Det er din tid. Hvis du har lyst til at blive hjemme hele dagen, bliver du respekteret og æret for dit valg, skriver bureauet i sin salgstale til kommende gæster.

Bureauet specialiserer sig i at arrangere transport, hvor man som gæst ikke behøver dele kupe med andre og ture, hvor der ikke er en guide, der brøler ind i en mikrofon, hver gang man nærmer sig en forlystelse.

Læs også: Jobsøgning: Det drejer sig ikke om dig

Ville du booke en tur, hvis konceptet kommer til Danmark?

Dagens Gossip