Rekord år for Nicolai i Kolding

Nicolai-komplekset i Kolding slog alle rekorder i 2012. Gæsterne strømmede til – mere end 120.000 besøgte Nicolai i 2012. Det er en fremgang på 30 procent.

Årsagen til fremgangen er blandt andet Nicolai Biograf og Café, Majmarked, julemarked og kulturnat.

- Det samlede besøgstal for Nicolai er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed,” siger Kristian Lykkebo, der er koordinator for Nicolai.

- Vi har jo ikke har et tælleapparat ved indgangen til komplekset. Nogle gæster får vi ikke med – andre bliver talt to gange. Men eftersom vi har talt på samme måde hvert år, er der ingen tvivl om, hvilken vej udviklingen går. Nicolai har virkelig vind i sejlene.

I Nicolai hviler man ikke på laurbærrene. Der er masser af nye planer for det kommende år. Nicolai for børn er vært for en stor børnekulturkonference i foråret, og der arbejdes allerede nu med idéer til, hvordan sommerens projekt i gården skal se ud. Desuden vil der i år blive arbejdet med at synliggøre husenes aktiviteter, så endnu flere får lyst til at slå et sving forbi kulturkomplekset i Skolegade.

Dagens Gossip