Rekord-weekend på TV2

Weekendens programmer på TV2 satte nye rekorder.

Fredagens seertal på 1.585.000 til ”Vild med dans - afgørelsen” er årets højeste og udgør det andet mest sete TV2-program i år kun overgået af VM-kvartfinalen i herrehåndbold mellem Danmark og Ungarn i januar.

Søndag satte TV2s nye julekalender rekord med 1.384.000 seere til første afsnit. Det er den største julekalenderpremiere siden ”Mikkel og guldkortet” i 2008.

- Det er et af vores mål for TV2, at vi skal være størst på weekendunderholdningen, og det må vi i den grad sige, at weekendens seertal slår fast, at vi er. Weekenden på TV2 sparkede en stærk december i gang med rigtig god underholdning for hele familien, siger Lotte Lindegaard, kanalchef for TV2.

Lørdagens ”Rundt på gulvet” blev desuden det andet mest sete i sæsonen, og lørdagsfilmen ”Ocean’s Thirteen” blev den mest sete i målgruppen 20-60 år. Søndag blev filmen ”Noget i luften” med 844.000 seere den mest sete søndagsfilm i 2013.

Stor ”Vild med dans”-sæson

Dette års sæson af ”Vild med dans” og ”Vild med dans – afgørelsen” har i gennemsnit haft 1.246.000 seere. Det er godt ti procent flere end i 2012, hvor det gennemsnitlige seertal efter hele sæsonen var 1.111.000. På seerandelen slår 2013-sæsonen også året inden.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip