Rekordfå dræbte på vejene i august

Selvom 15 personer blev dræbt på vejene i august, så er der tale om ny rekord.

En ny opgørelse fra Vejdirektoratet viser nemlig, at der aldrig tidligere har været så få trafikdræbte i august som i år.

Dermed fortsætter den glædelige tendens fra juni og juli, hvor antallet af dræbte også lå forholdsvis lavt.

Samtidig er antallet af ulykker med personskade og antallet af ulykker alene med materielskade lavere end i august sidste år.

Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer har der generelt været tale om faldendende gennemsnitshastigheder.

Det kan være en medvirkende årsag til faldet i dræbte og tilskadekomne.

Hvis man ser på udviklingen over det seneste år, vil man se, at antallet af dræbte ligger tyve procent lavere end det foregående  års periode, mens antallet af tilskadekomne ligger tolv procent lavere.

Den positive udvikling i uheldsstatistikken fortsætter altså, oplyser Vejdirektoratet.

Dagens Gossip