Rekordlav valgdeltagelse kan blive endnu lavere

Skrevet af BNB

19/09/2013
Det er næsten ti procentpoint højere end valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009, som havde laveste valgdeltagelse i 35 år, og fem procentpoint højere end normalen. Men et er, hvad man siger, at man vil. Noget andet er, om man rent faktisk gør det. Derfor kan undersøgelsen ifølge Poul Erik Mouritzen, der er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, være et tegn på, at valgdeltagelsen er på vej ned, som den har været det i andre lande.»Hvis stemmeprocenten ligger omkring 70 procent, så ligger den på det, den har gjort i mange år, og det er væsentlig over, hvad den ligger på i flere af de lande, vi sammenligner os med. I Danmark har vi ikke oplevet et systematisk fald i stemmeprocenten ved kommunalvalg, og det er usædvanligt, for det oplever man i mange andre lande. Men det kan jo være, at det her bliver starten på det,« siger Poul Erik Mouritzen.Han peger på, at undersøgelsens stemmeprocent på 75 procent skal læses med det forbehold, at den endelige stemmeprocent altid bliver væsentlig lavere.»Sidst KORA lavede sådan en undersøgelse lå stemmeprocenten sidst i 80erne, og den endelige stemmeprocent sluttede med at være 20 procent lavere. Hvis vi igen denne her gang kan trække cirka 20 procent fra, så vil det være en katastrofe for kommunerne,« siger Poul Erik Mouritzen.Ifølge professoren kan den potentielt lave stemmeprocent ved efterårets kommunalvalg være en afspejling af, at der stadig er nogle »efterveer fra kommunalreformen«, der blev indført i 2007. Og at de besparelser, der har været i de danske kommuner, har gjort danskerne skeptiske overfor kommunernes foretagender.»Men man kan forestille sig, at de ting har gjort, at folk bliver desillusioneret og siger: ’Jamen, det er alligevel ikke kommunerne, der træffer beslutningerne’,« siger Poul Erik Mouritzen.Også KORA selv mener, at forholdet til kommunerne kan være skyld i, at vi ikke farer til stemmeurnerne i samme omfang som i for eksempel 2001, hvor stemmedeltagelsen var på 86 procent.»Folk skal have fornemmelsen af, at når de engagerer sig, så skal de også høres og tilgodeses. Og det bliver de ikke i særlig høj grad. De bliver inddraget for sent i beslutningsprocessen,« siger programleder fra KORA, Ulf Hjelmar, der har været med til at lave undersøgelsen.KORAs undersøgelse viser også, at den generelle interesse for lokal kommunalpolitik er faldet. Ved kommunalvalget i 2001, der faldt sammen med folketingsvalget, var der således 16 procent, der svarede, at de interesserede sig meget for lokalpolitik, mod blot ni procent forud for valget i november.

Mest læste i dag

Det er næsten ti procentpoint højere end valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009, som havde laveste valgdeltagelse i 35 år, og fem procentpoint højere end normalen. Men et er, hvad man siger, at man vil. Noget andet er, om man rent faktisk gør det. Derfor kan undersøgelsen ifølge Poul Erik Mouritzen, der er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, være et tegn på, at valgdeltagelsen er på vej ned, som den har været det i andre lande.

»Hvis stemmeprocenten ligger omkring 70 procent, så ligger den på det, den har gjort i mange år, og det er væsentlig over, hvad den ligger på i flere af de lande, vi sammenligner os med. I Danmark har vi ikke oplevet et systematisk fald i stemmeprocenten ved kommunalvalg, og det er usædvanligt, for det oplever man i mange andre lande. Men det kan jo være, at det her bliver starten på det,« siger Poul Erik Mouritzen.

Han peger på, at undersøgelsens stemmeprocent på 75 procent skal læses med det forbehold, at den endelige stemmeprocent altid bliver væsentlig lavere.

»Sidst KORA lavede sådan en undersøgelse lå stemmeprocenten sidst i 80erne, og den endelige stemmeprocent sluttede med at være 20 procent lavere. Hvis vi igen denne her gang kan trække cirka 20 procent fra, så vil det være en katastrofe for kommunerne,« siger Poul Erik Mouritzen.

Ifølge professoren kan den potentielt lave stemmeprocent ved efterårets kommunalvalg være en afspejling af, at der stadig er nogle »efterveer fra kommunalreformen«, der blev indført i 2007. Og at de besparelser, der har været i de danske kommuner, har gjort danskerne skeptiske overfor kommunernes foretagender.

»Men man kan forestille sig, at de ting har gjort, at folk bliver desillusioneret og siger: ’Jamen, det er alligevel ikke kommunerne, der træffer beslutningerne’,« siger Poul Erik Mouritzen.

Også KORA selv mener, at forholdet til kommunerne kan være skyld i, at vi ikke farer til stemmeurnerne i samme omfang som i for eksempel 2001, hvor stemmedeltagelsen var på 86 procent.

»Folk skal have fornemmelsen af, at når de engagerer sig, så skal de også høres og tilgodeses. Og det bliver de ikke i særlig høj grad. De bliver inddraget for sent i beslutningsprocessen,« siger programleder fra KORA, Ulf Hjelmar, der har været med til at lave undersøgelsen.

KORAs undersøgelse viser også, at den generelle interesse for lokal kommunalpolitik er faldet. Ved kommunalvalget i 2001, der faldt sammen med folketingsvalget, var der således 16 procent, der svarede, at de interesserede sig meget for lokalpolitik, mod blot ni procent forud for valget i november.