Rekordmange amerikanere så USA's fodboldkvinder vinde VM

Et rekordstort antal amerikanere så med på tv, da USA's kvindelandshold i fodbold søndag triumferede i VM-finalen mod Japan.

Opgøret mellem USA og Japan blev fulgt af 25,4 millioner seere på Fox, oplyser tv-stationen ifølge CNN.

Dertil kommer 1,27 millioner seere på den spansksprogede kanal Telemundo. I alt 26,7 millioner seere.

Det er det højeste antal seere i USA nogensinde til en fodboldkamp. Sidste års VM-finale for mænd mellem Argentina og Tyskland i Brasilien havde den hidtidige rekord med 26,5 millioner.

Tallene fra Fox indregner ikke personer, som ser kampe på offentlige steder som barer og restauranter eller online.

VM for kvinder har i flere år haft et godt tag i amerikanerne.

Da USA i 1999 mødte Kina i finalen var seertallet på 18 millioner. I modsætning til dette års finale var der i den kamp spænding til det sidste. USA endte med at tage VM-trofæet efter straffesparkskonkurrence.

I dette års finale gik der kun godt et kvarter, før kampen reelt var afgjort. Efter 16 minutter første USA 4-0 og endte med at vinde 5-2.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip