Rekordmange psykisk syge bliver bæltefikseret

715 gange skete det sidste år, at en patient var bæltefikseret i mere end 48 timer, hvilket er det højeste antal siden 2005.

En psykiater må beordre bæltefiksering af en patient, hvis denne er til fare for sig selv eller andre, udøver voldsomt hærværk eller groft forulemper andre patienter. Efter 48 timer skal en ny psykiater se patienten og vurdere, om betingelserne fortsat er til stede.

Bæltefiksering omtales ofte som den mest kontroversielle tvangsmetode i psykiatrien.

Metoden anses af forskere som nødvendig for at afværge farlige situationer og for at undgå at give patienterne for meget medicin med skrappe bivirkninger, mens modstandere af metoden kalder den nedværdigende, umoderne og en falliterklæring.

For nogle år siden rettede Europarådets Torturkomité en sønderlemmende kritik mod Danmark efter at have besøgt psykiatriske afdelinger, hvor patienter lå spændt fast i flere måneder i træk.

Den langvarige fiksering af patienterne blev betegnet som »mishandling«.

Udviklingen er dybt problematisk, mener foreningen for pårørende, Bedre Psykiatri.

»Bæltefiksering rimer for meget på middelalder. At blive spændt fast med et bælte til en seng er det mest indgribende og rædselsfulde, en patient i psykiatrien overhovedet kan blive udsat for. Den metode kan vi simpelthen ikke få bugt med, og det er vi helt uforstående over for. Den danske psykiatri er for dårlig til at se andre steder i værktøjskassen end i det rum, hvor bæltet ligger,« siger foreningens generalsekretær, Thorstein Theilgaard.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afventer en rapport fra regeringens psykiatriudvalg, hvorefter regeringen vil præsentere »en langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning af hele psykiatriområdet«.

Der vil i planen også være initiativer til at nedbringe brugen af bæltefiksering.

»Så vi er altså i fuld gang«, siger sundhedsministeren til Politiken.

Dagens Gossip