Rekordmange vil deltage i Melodi Grand Prix

Hele 872 sange er blevet indsendt som bud på, hvad der eventuelt kunne være en vinder, når Europa næste år samles i Danmark.

Det er en stigning i forhold til 2013, hvor 692 ansøgte om at være med. Og ikke siden 2002 har ansøgertallet været så stort.

»Det er et helt særligt år for Grand Prixet i år, fordi vi skal være værter. Det, tror jeg, har været med til at skabe en del af den opmærksomhed, der nu fører til det flotte bidrag,« siger DRs underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged.

En jury bestående af en hemmelig samling musikkyndige skal nu til at udvælge, hvilke af de 872 sange der skal med til det store show.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV