René til cyklister: Respekter stoppelinjen!

Bil Magasinet har startet noget af en debat, efter at have postet et billede på sin Facebook-side fra en læser, der kører lastbil.

Læseren, René Poulsen, er træt af cyklister, der som vist på det indsendte billede kører fire meter foran deres stoplinje. Han spørger, hvor, de tror, hans trailer kommer til at køre, når der bliver grøn pil for ham…

Debatten går nu på, at nogle mener, cyklisterne skal holde sig til reglerne og forblive bag stoplinjen. Andre trafikanter mener derimod, at cyklisterne på billledet gør ret i at bryde reglen, fordi de ved at køre frem gør sig mere synlige for billisterne:

- Kører selv sættevogn og blokvogn til hverdag! Og vil da selv 1000 gange hellere have de holder dér på billedet! - End nede på siden hvor deres stop-streg er! Prøv nu lige at komme ind i kampen! Skoler og institutioner underviser børn osv. i, at de skal færdes, hvor lastbilen kan se dem, i stedet for at forblive helt nede bag ved anhængeren (…), skriver en bruger, der altså er uenig med René Poulsen.

Læs også: Her er den selvkørende bil, som også kan flyve

- Alle fire (cyklister red.) er kørt over for rødt, én endda på fortovet. Tænk hvis bilister gjorde det samme....., påpeger en anden, der bakker op om Renés synspunkt.

Hvad mener du: Er det cyklisterne eller lastbilchaufføren, der har ret ud i dette tilfælde?

Dagens Gossip