Renée Toft Simonsen om ægteskabet med Thomas Helmig: Vi har klaret en kæmpe krise

Forsiderne på alle landets ugeblade kunne for et par år siden fortælle nyheden om, at stjerneparret Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig efter 13 års ægteskab og 17 års samliv gik fra hinanden.

Men blot få måneder senere kunne de samme medier fortælle, at parret var fundet sammen igen.

Nu fortæller den tidligere topmodel i en biografi om bruddet og genforeningen.

Til Børsen siger Renée Toft Simonsen, at hverken hun eller Thomas Helmig havde fundet nye kærester, og at skilsmissen ikke handlede om utroskab.

Læs også: Hele Danmarks charmør runder et skarpt hjørne

“Når det er sagt, så var vi begge ude i byen og trøste os. Det er vel en menneskeret og ikke noget, vi behøver at involvere andre i. Det var snarere den typiske historie om, at vi glemte at være ordentlige over for hinanden, prioriterede hinanden lidt mindre, arbejdede lidt mere og fik ikke knaldet så meget. Lige pludselig er man vokset fra hinanden,” siger hun i interviewet med Børsen.

Men parret skrev efter bruddet breve og sms’er til hinanden, og det blev mere og mere klart, at der var en endnu dybere kærlighed imellem dem, skriver Ekstra Bladet.

En aften kom Thomas Helmig på besøg, og de fandt sammen igen.

“Og selvom der skete en masse, Thomas og jeg altid vil bære med os videre i vores forhold, er det ikke noget, vi vil lade ødelægge noget nu. Vi har klaret den her kæmpe krise og er kommet sammen ud på den anden side,” siger hun til avisen.

Dagens Gossip

Dagens TV