Republikanere vil drøfte midlertidig hævelse af gældsloftet

Ifølge flere amerikanske medier er republikanerne på vej til at gå med til midlertidigt at hæve gældsloftet, så USA forsat kan betale sine regninger, og verdensøkonomien ikke går i stå.

Det skriver business.dk.

Den republikanske leder John Boehner mødes med USAs præsident Barack Obama torsdag klokken 21.30 dansk tid.

De strandede forhandlinger om USAs budget har de seneste dage forhindret de offentlige ansatte i at gå på arbejde, da den offentlige sektor har været lukket ned.

Republikanerne har krævet indrømmelser fra Obama-regeringen om den omstridte sundhedsreform Obamacare, der ellers er vedtaget. Dertil kommer, at republikanerne har blokeret for at hæve USAs gældsloft. Det er på dette punkt, at partiet nu angiveligt er gået med til en midlertidig løsning, så gældsloftet kan hæves midlertidigt de næste seks uger.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV