Restaurant afviser overtatoveret rapper

Skrevet af Aller

13/08/2013
En kedelig oplevelse på en restaurant i Pasadena får The Game til at opfordre til boykot. Rapperen er fortørnet over, at han blev nægtet betjening på grund af sine tatoveringer, da han ville spise frokost på Houston’s søndag middag. Den harmdirrende hiphop-stjerne fastslår på Twitter, at han har sat sine ben på spisestedet for sidste gang. »Jeg spiser aldrig på Houston’s igen så længe jeg lever. Ledelsen kan åbenbart ikke klare, at jeg har tatoveringer på armene«, skriver den 33-årige rapper med det borgerlige navn Jayceon Taylor og fortsætter: »Der var over 30 graders varme udenfor, så jeg havde en tanktop på. Det betød, at tatoveringerne kunne ses og de virkede ifølge bestyreren som en trussel mod de øvrige frokostgæster«. The Game mener, der var noget langt værre end modvilje mod kropsudsmykningerne i spil: »Racismen stortrives stadig«, hævder han og tilføjer en opfordring til boykot af restauranten. Rapperen har ikke alene begge arme dækket af tatoveringer, de såkaldte ærmer. Han har også tatoveringer på hele overkroppen, ud på hænderne og i ansigtet.

Dagens topnyheder