Restaurant Inside i Hammel konkurs

Restaurant InSide ApS, der forpagter café- og restaurantdriften i Kulturhuset InSide i Hammel, blev fredag erklæret konkurs ved Skifteretten i Randers.

Det betyder, at restauranten nu er lukket for madproduktion og for servicering af kulturhusets gæster.

Lederen af Kulturhuset InSide, Erling Midtgaard Hanssen, er ved at finde en midlertidig løsning, der kan håndtere de kommende dages aftaler i InSide og sørger for, at husets gæster mærker mindst muligt til konkursen. Allerede indgåede aftaler om fremtidige arrangementer i InSide efter denne uge, forventes ikke at blive berørt af konkursen. Det gælder som udgangspunkt dog ikke arrangementer og aftaler, der er indgået direkte mellem kunde og forpagter, om f.eks. levering af mad ud af huset.

Forpagtningen af café- og restaurantdriften i InSide vil hurtigst muligt blive sendt i nyt udbud, oplyser Favrskov Kommune.

Dagens Gossip