Restaurantejer idømt 6 års fængsel for drab: Byttede rundt på ingredienser

Tilbage i januar 2014 bestilte engelske Paul Wilson en karryret på restauranten ‘Indian Garden’ i Easingwold i England.

Det skulle han imidlertid aldrig have gjort. Det skriver BBC.

For den 38-årige brite var allergiker og tålte på ingen måde nødder, og selvom han specifikt bad om ikke at få serveret peanuts eller rester af jordnødden i sin ret, så undlod restauranten at imødekomme denne forespørgsel.

Derfor gik Wilson i anafylaktisk chok, da han kom hjem og indtog sin takeaway-menu, der viste sig af indeholde et billigt nødde-produkt. Han blev sidenhen fundet død på sit badeværelset med blod ved munden og næsen.

Efterfølgende blev restaurantens ejer, Mohammed Zaman anklager for drab på Paul Wilson, og er nu blevet idømt seks års fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet

Paul Wilson med sine forældre. Foto: North-Yorkshire Police

Zaman selv har nægtet sig skyldig i dødsfaldet, men juryen lagde vægt på, at ejeren havde skiftet mandelpulver ud med et billigere nix af nødde-produkter.

Derudover døde Paul Wilson kun tre uger efter, at en anden kunde med peanut-allergi havde købt et måltid hos ‘Indian Garden’, der ligeledes fremkaldte en alvorlig reaktion, det måtte behandles på hospitalet.

Paul Wilsons mor har fortalt til BBC, at sønnen kunne få en allergisk reaktion bare ved at dufte til nødder.

- Han var altid meget, meget forsigtig, når han var på restaurant eller arbejdede, siger moren Margaret Wilson til BBC

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip