Restauranter vil opkalde retter efter politiske skandalesager

Restaurantgæster i Gujarat i den nordøstlige del af Indien kan måske se frem til at sætte tænderne i en »CWG-Sandwich« eller læske sig med en »Kul-gate milkshake,« hvis en foreløbig strid mellem regeringen og regionens restauranter udvikler sig.

Synes man ikke, at retterne lyder specielt appetitvækkende, er det også korrekt nok.

Navnene stammer fra politiske skandalesager i den siddende regering i delstaten, og det er Gujarat Rajya Hotel Federation, en brancheorganisation for regionens restauranter og hoteller, som med tiltaget ønsker at straffe regeringen for en ny beskatning, restauranterne er blevet pålagt.

Formand for kongressen i byen har reageret med vrede og annonceret, at man vil straffe beværtninger, som gennemfører det annoncerede tiltag, med protester.

»Hvis der er er ansatte, som mister temperamentet, og restauranterne bliver plyndret, så er vi ikke ansvarlige,« lyder det.

Dagens Gossip