Retslægerådet: Benlås var muligvis skyld i iltmangel

Skrevet af Sara Christiansen

11/10/2012

Mest læste i dag

Den 23-årige Ekrem Sahin fra Vejle, blev i Januar 2011 lagt i benlås af syv fængselbetjente i Kolding Arrest. Kort tid efter døde han.

Nu stilles der spørgsmål fra Retslægerådets side til den oprindelige dødsårsag, som blev konkluderet af obducenten på tidspunktet, hvilket var akut stressrespons skriver MetroXpress

Retslægerådet mener, at vejrtrækningen kunne have været besværliggjort efter han lå fastholdt i benlås, hvilket derved har ført til iltmangel.

Advokaten i sagen kritiserer Retslægerådet i at være ukonkrete i deres svar i sagen, hvilket støttes op af Claus Juul, jurist i Amnesty International.

"Sagen handler om en mand der går amok, og bliver lagt i benlås af syv betjente. Manden dør, men hvem bærer ansvaret?" udtaler Claus juul til avisen.

Men Retslægerådet er meget vedholdende, og mener at politiet bør genoptage sagen, og stille de rette vedkommende til ansvar.

Politiets Chefanklager, som skal tage stilling til en eventuel sigtelse i sagen, ønsker ikke at udtale sig, da han mener, at de svar retslægerådet kommer med, stadig er ukonkrete.

Retslægerådet får dog opbakning fra Hanns Reich, overlæge på Hvidovre hospital, der udtaler:

" At Retslægerådet nævner, at iltmangel og fastholdelse kan være en medvirkende årsag, bør få chefanklageren til at inddrage det i sin konklusion i sagen".

Det hele startede da Ekrem Sahin kom i slagsmål med betjentene i Kolding Arrest den 11. januar.

I politiets egen rapport oplyses det, at Sahin blev lagt på maven med håndjern på ryggen, og med anklerne fikseret, hvorefter han mistede bevidstheden.

I August kom det dog frem, at de involverede betjente, under et alarmopkald, fortalte, at de havde "siddet på" fangen under postyret.

Dette medførte til en genåbning af efterforskningen, og har ydermere rejst nye spørgsmål.