Retssagen mod Mubarak starter søndag

Også ledende personer fra den islamistiske bevægelse Det Muslimske Broderskab skal møde for en dommer søndag for lignende anklager, der dog ingen relationer har til anklagerne mod Hosni Mubarak.

Den 85-årige Hosni Mubarak blev oprindeligt dømt til livsvarigt fængsel for medvirken til drab på 800 demonstranter. Det er denne sag, der nu skal gå om ved en domstol i hovedstaden Cairo, efter at han appellerede dommen.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP endnu uklart, om den tidligere præsident selv vil være til stede ved den første høring i sagen, der kan føre til, at han bliver idømt dødsstraf. Han er desuden anklaget for adskillige tilfælde af korruption.

Det Muslimske Broderskabs øverste leder, Mohamed Badie, og to underrangerende ledere, Rashad Bayoumi og Khairat al-Shater, skal samtidig for en dommer i retslokaler andetsteds i Cairo. De er anklaget for at opfordre til drab på demonstranter i forbindelse med afsættelsen af Mubaraks efterfølger, Mohamed Morsi, der blev afsat af militæret den 3. juli i år.

Yderligere tre medlemmer af Broderskabet vil blive fremstillet sammen med dem. De er ifølge AFP tiltalt for at have eksekveret drabene på demonstranterne.

Alle seks Broderskabs-medlemmer kan blive idømt dødsstraf, hvis de bliver fundet skyldige i anklagerne.

De egyptiske myndigheder har udstedt arrestordrer på hundreder af medlemmer af den islamistiske bevægelse og har anholdt adskillige af bevægelsens ledende skikkelser.

Ifølge AFPs oplysninger fra kilder i landets sikkerhedsstyrker er mindst 2.000 personer blevet arresteret siden den 14. august.

Mohamed Morsi, der er centrum for optøjerne for den seneste tids optøjer i Egypten, sidder i husarrest på et hemmeligt sted. Han er sigtet for at have flygtet fra et fængsel under oprøret i 2011 samt for medvirken til drab og tortur af demonstranter i slutningen af 2012.

Dagens Gossip

Dagens TV