Retten frifinder Antonio Conte for matchfixing-anklage

Skrevet af admin

16/05/2016

Dagens topnyheder

Italiens fodboldlandstræner, Antonio Conte, behøver ikke at frygte for, at han skal ind og ruske tremmer i stedet for at lede Italien gennem sommerens EM.

Mandag blev Conte frifundet ved retten i Cremona. Anklagemyndigheden havde ellers forlangt at få fodboldtræneren fængslet i seks måneder, fordi han angiveligt ikke prøvede at stoppe matchfixing i 2011. På det tidspunkt var han cheftræner for klubben Siena.

Det var ifølge anklagemyndigheden i forbindelse med en Serie B-kamp mod Albinoleffe, at Conte var vidende om, at der ville foregå matchfixing, uden han reagerede.

Den tidligere Juventus-træner og kommende Chelsea-manager har dog nægtet at kende noget som helst til, at han var vidende om matchfixing, eller at han skulle have forbindelse til et illegalt gamblermiljø. Det har han nu rettens ord for.

/ritzau/AFP