Reuters: Grækenland har betalt milliardgæld til IMF

Skrevet af admin

11/05/2015

Dagens topnyheder

Grækenland har ifølge kilder i det græske finansministerium mandag betalt sin 750 millioner euro store gældspost til Den Internationale Valutafond dagen før sidste betalingsfrist.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meddelelsen kommer, netop som de 19 eurolandes økonomi- og finansministre er samlet i Bruxelles for blandt andet at høre en status over de græske gældsforhandlinger, der skal frigive næste lånerate til Grækenland.

- Ordren til at betale IMF er effektueret, siger en ledende embedsmand i finansministeriet ifølge Reuters.

/ritzau/