"The Revenant" vinder Golden Globe for bedste film

Skrevet af admin

11/01/2016

Dagens topnyheder

Filmen "The Revenant" vinder prisen for bedste film ved Golden Globe-prisuddelingen i Los Angeles søndag.

Filmen er instrueret af den mexicanske filminstruktør Alejandro Iñárritu og har den amerikanske filmstjerne Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

DiCaprio rejser derudover fra prisuddelingen i Los Angeles med prisen for bedste mandlige hovedrolle.

Alejandro Iñárritu er ikke uvant med priser i Hollywood. I 2014 vandt hans film "Birdman" en Oscar for bedste film, og Alejandro Iñárritu tog ved samme lejligheden prisen som bedste instruktør.

De øvrige nominerede til Golden Globes hovedpris i år var "Carol", "Mad Max: Fury Road", "Room" og "Spotlight"

/ritzau/