Revisor kræves fængslet for groft skattesvig

Skrevet af admin

22/10/2015

Dagens topnyheder

To virksomheder i den nordsjællandske rengøringsbranche mistænkes for omfattende brug af sort arbejde.

I den forbindelse har politiet sigtet en revisor for at have deltaget i kriminaliteten. Sigtelsen drejer sig om grov skattesvig.

Sagen er så alvorlig, at en dommer i Helsingør torsdag har besluttet at varetægtsfængsle ham frem til 12. november, oplyser Nordsjællands Politi.

- Vi har gennem længere tid efterforsket sagen, og det har altså ført til anholdelse af en revisor, politikommissær Keld Olesen.

Han ønsker torsdag ikke at sætte beløb på omfanget af den påståede kriminalitet.

- Vi har ikke det fulde overblik, siger Keld Olesen.

Grundlovsforhøret er blevet holdt bag lukkede døre, og derfor ønsker han ikke at gå i detaljer med sagen.

Fængslingen er begrundet med, at revisoren på fri fod kan tænkes at ville forhindre politiets opklaringsarbejde.

/ritzau/