Revisorer overveje anke af kæmpe erstatningsdom

PwC, der er verdens største revisions-, skatte- og rådgivningshus, overvejer at anke den erstatningsdom, som firmaet mandag blev idømt sammen med revisionsfirmaet Ernst & Young og den svindeldømte John Trolle.

Vestre Landsret dømte mandag stifteren af og direktøren det konkursramte Memory Card Technology, John Trolle, og de to revisionsfirmaer til at betale en erstatning på 100 mio. kr. til konkursboet efter firmaet. Konkursboet Memory Card Technology havde krævet erstatningen for tab, der blev lidt som følge af regnskabsmanipulation i regnskaber, som revisorerne havde give blanke påtegninger.Men PwC overvejer nu kraftigt at anke dommen til Højesteret.

”Vi står naturligvis ved vores ansvar som revisorer, men det er vores opfattelse, at dommen er forkert, og vi forventer at anke den,” udtaler Christian Fredensborg Jakobsen, der er partner og direktør for revisionsforretningen i PwC.

”Man må huske på, at vi her har med en kriminel topchef at gøre, som har ført os bag lyset. Vi overvejer derfor også af principielle årsager at anke dommen til Højesteret,” fortsætter han.

John Trolle er tidligere blevet straffet med fængsel i 6 år for bl.a. bedrageri af særlig grov beskaffenhed over for selskabets banker.

Revisornævnet idømte i maj 2009 de fire revisorer hver en bøde på 150.000 kr., fordi Revisornævnet vurderede, at revisorerne burde have taget forbehold i årsregnskaberne for 1998/1999 og 1999/2000 for værdiansættelsen af selskabets varebeholdninger og for værdien af et meget stort tilgodehavende hos en amerikansk debitor.

Dagens Gossip