Revolver og ammunition sender to bandevagter bag tremmer

De to mænd blev anholdt 21. marts i Værebrogruppens klubhus på Laurentsvej i København, hvor politiet fandt en Colt-revolver ladt med fem patroner og yderligere 65 skud. Politiet mener, at mændene var bandevagter, der patruljerede området.

»Vi mener, at de begge fungerede som vagter i klubhuset under bandekonflikten, og at begge to rådede over revolver og ammunition. Det mente retten også,« siger anklager Joy Sinius Clausen, Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse.

Den 21-årige fik et års fængsel. Han nægter sig skyldig og ankede dommen. Den 24-årige fik et år og tre måneders fængsel. Han erkender sig skyldig, men har anket strafudmålingen. Begge er fortsat varetægtsfængslet.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV