Rhein-Neckar Löwen taber vigtigt skridt i titelkampen

Rhein-Neckar Löwen forsøger at holde trit med THW Kiel i toppen af den tyske Bundesliga, men fredag led klubben et overraskende nederlag i udekampen mod midterholdet HSG Wetzlar.

Med både målvogter Nicklas Ladin og bagspiller Mads Mensah Larsen på banen samt cheftræner Nikolaj Jacobsen på bænken leverede Rhein-Neckar Löwen en sløj indsats, og det blev dyrt.

Wetzlar viste stor effektivitet over for et meget gavmildt forsvar foran Landin, der også blev pillet ud undervejs i kampen.

Det hele endte med en sejr på 31-27 til Wetzlar, og dermed tabte Rhein-Neckar Löwen afgørende terræn i toppen.

Med en sejr ville holdet have holdt sig a point med THW Kiel på førstepladsen, men det fjerde nederlag i 31 kampe betyder, at holdet nu er to point efter de forsvarende mestre.

Det var også holdet fra Kiel, som i allersidste spillerunde i sidste sæson snuppede mesterskabet for næsten af Rhein-Neckar Löwen.

Der resterer fem runder af Bundesligaen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip