Riddersalen indviet i badstuen

Dronning Dorotheas Badstue i Kolding har igennem de sidste par år oplevet en stignende interesse for at spise, når man har valgt en dag i badstuen.

Oprindelig var konceptet, at man ikke ville satse på dette område.

- Men vi har nu valgt at indrette et af vore mulige lokaler til ”riddersal”, hvor spisning fremover kan foregå i ro og mag, uden at forstyrre de øvrige gæster, som ønsker ro og fordybelse, siger Otto Skak fra SlotssøBadet.

Dronning Dorotheas Badstue er blevet trendsætter for wellness og spa, efter åbningen for fem år siden. Der er indledt samarbejde med hele overnatningssektoren i området og et wellnessophold er blevet en sædvanlig ting i Kolding.

Så den ide, som blev skabt for mange år siden i Budapest, er nu blevet opfyldt med mange gæster både i weekend og på hverdage.

Ud over omsætning i badstuen har det også vist sig, at der genereres en betydelig omsætning i butikker og restauranter i Kolding, idet wellnessgæsten typisk har et ret stort forbrug under opholdet.

Riddersalen tilbyder fra starten forskellige sandwich samt tapas, som dog af hensyn til planlægningen skal bestilles før besøget i badstuen. Der er også mulighed for de besøgende at få en flaske vin til maden.

Dagens Gossip