Riddersholm: Thomas Frank et godt bud som ny Brøndby-træner

Og det bakker Glen Riddersholm, der altså kender Thomas Frank indgående, op om.

- Hvis Brøndby vil satse 100 procent på talentudviklingen og starte på en frisk, vil Thomas være et godt bud. Han har en forståelse for samfundet og udvikling indenfor fodbold. Det er noget af det, der kræves af trænere i dag. Og da Thomas har erfaring som ungdomslandstræner, så han ved, hvordan han skal håndtere Brøndbys mange unge spillere. Det giver derfor god mening at bringe ham på banen som kandidat, siger Glen Riddersholm.

I næste uge præsenterer Brøndby deres nye bestyrelse, og i den forbindelse bliver der spekuleret i, om den nuværende cheftræner, Auri Skarbalius, er på vej ud. Aldo Petersen, den nye storinvestor i Brøndby, sonderer i hvert fald efter alt at dømme terrænet for nye træneremner. Skulle valget falde på Thomas Frank vil det i så fald være første gang, at den tidligere ITU-chef i Lyngby får ansvaret for et Superligahold. Og det uden at have snuset til kulisserne omkring den bedste fodboldrække før. Noget som Glen Riddersholm, der var assistenttræner i FCM, før han blev cheftræner, var glad for.

- Det ville Thomas mangle, og det er en udfordring med tanke på, at det altså er Brøndby. Det er en anden størrelse. Det er i særdeleshed det her med forventninger fra medier, ledelse, bestyrelse og sponsorer. Det er noget andet end at være i den trygge talentudvikling i DBU-systemet, siger Glen Riddersholm.

Dagens Gossip

Dagens TV