Rig Kulturnat på Kolding Bibliotek

Når Kolding Kulturnat løber af stablen fredag den 23. august inviterer Kolding Bibliotek indenfor med et program, der i år byder på mere end nogensinde før.

Poesien og musikken er specielt i fokus når Kulturnatten udfolder sig på Kolding Bibliotek. Derudover er der mulighed for at få hjælp til egen slægtsforskning samt at overvære kåringen af vinderne af fotokonkurrencen ’Vores Kolding’ og meget andet.

På biblioteket skydes Kulturnatten allerede i gang klokken 12, hvor landskendte Poeten og Professoren laver ’instant poetry’ foran biblioteket.

Alle arrangementer er gratis og kræver ikke tilmelding. Alle er velkomne til at møde op og få en spændende og anderledes kulturel oplevelse.

Programmet:

12.00 – 18.00: Poeten og Professoren laver instant poetry. Oplev kreativ performance med tekster, digtning, musik og spas

12.00 – 22.00: Plakatudstilling – Årets Kulturnat plakat. Se plakaterne der deltog i konkurrencen om at blive årets kulturnat plakat

15.00 – 15.30: Kåring af vinderne af fotokonkurrencen ’Vores Kolding’

16.00 – 21.00: Mød Kolding Folkeuniversitet. Bliv klogere på historie, kunst, litteratur, sundhed mm. og få 25% rabat på foredrag

16.30 – 17.30: Alsang med Kolding Sangens By. Lektor Stig Hansen vælger og introducerer sangene

17.00-18.00 Klassisk musik fra unge - for unge. Musikforedrag v. Mathilde Kvist Lauridsen, MGK-elev.

17.00 – 22.00: Find din slægt. Slægtsforskere hjælper dig i IT-lab med at søge efter slægtninge.

18.00 – 19.00 Digterkollektivet Reinhardt og Maegaard og den Lykkelige Katastrofe. Poetisk performance med rap, spoken word og poetry slam

18.00-19.00 Kammermusik igennem tiden – i lyd og billeder. Musikforedrag v. Hans-Jørgen Sindholt, Kolding Kammerorkester.

19.00-20.00 Letlands musikhistorie. Musikforedrag v. Michael Schäfer, formand for Klassisk.

20.00 – 21.00: Koncert med Visens Venner i Kolding

20.00 – 21.00 Digterkollektivet Reinhardt og Maegaard og den Lykkelige Katastrofe. Poetisk performance med rap, spoken word og poetry slam.

Dagens Gossip