De folkevalgte har lov til at gå længere med deres ytringer end andre borgere.
Det er en af de begrundelser, som rigsadvokat Ole Hasselgaard bruger for ikke at rejse en straffesag mod Inger Støjberg, Pia Kjærsgaard og fire andre politikere.
De udtalte sig alle om den sanktion, som islamisten Said Mansour efter deres mening burde have, selv om sagen ikke var endelig afgjort af domstolene.
Ifølge retsplejeloven straffes den, der fremsætter udtalelser, som på uforsvarlig måde kan påvirke dommere og nævninger - og når udtalelserne falder, inden en endelig dom er afsagt.
Her er de vigtigste begrundelser for "frifindelsen":
- Folketingspolitikere har en særlig udstrakt grad af ytringsfrihed.
- De kommenterede ikke skyldsspørgsmålet, men kun sanktionen.
- De fleste kommentarer faldt straks efter byrettens afgørelse i december 2014 og altså lang tid før landsrettens dom 1. juli i år. Derfor blev landsretten ikke påvirket på uforsvarlig måde.
- Der var tale om personlige kommentarer.
- De udtalte sig ikke som for eksempel ministre og dermed ikke som myndighedspersoner.
To politikere, Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard, var særligt hurtigt ude. Endnu mens nævninger og dommere sad bag lukkede døre og voterede om sanktionen, kom de med utvetydige holdninger.
"Jeg håber inderligt, at Sam Mansour (...) får frataget sit statsborgerskab og bliver udvist," skrev således Støjberg på Facebook - cirka tre timer før byrettens afgørelse.
Imidlertid må risikoen for påvirkning af retten "antages at have været begrænset," mener rigsadvokaten.
/ritzau/
