Med et pennestrøg har Rigsadvokaten gjort mængden af oplysninger, som medierne har adgang til gennem aktindsigt i straffesager, mindre.
Nærmere bestemt drejer det sig om aktindsigt i straffesager, hvor anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en person, og hvor der er nedlagt navneforbud.
Pressen har ret til aktindsigt i anklageskriftet i sådanne sager, og af anklageskriftet fremgår den tiltaltes navn.
Hidtil har anklagemyndigheden ved anmodninger om aktindsigt i anklageskrifter ladet den tiltaltes navn og fødselsdato fremgå. Kun de sidste fire cifre af den tiltaltes cpr-nummer er blevet anonymiseret. Uanset om der har været navneforbud i sagen eller ej.
Hidtil har medierne altså haft adgang til den tiltaltes navn uanset hvad. Men når der har været navneforbud, har det været forbudt for medierne at bringe navnet eller oplysninger, som på anden måde ville kunne identificere den tiltalte i en bredere kreds.
Men nu har Rigsadvokaten revideret anklagemyndighedens interne retningslinjer. Fra nu af er det slut med at udlevere navne på tiltalte til journalister i sager, hvor der er nedlagt navneforbud, fremgår det af retningslinjerne.
De ændrede retningslinjer fremgår af en revideret udgave af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4 fra 2010. Her henvises der til retsplejelovens bestemmelse om navneforbud, som skal beskytte en sigtet eller tiltalt mod at få sit navn udbredt offentligt.
" Dette betyder, at der ved meddelelse af aktindsigt skal foretages en effektiv anonymisering af anklageskriftet, således at identiteten på den person, der er omfattet af navneforbuddet, ikke - hverken ved beskrivelsen af den pågældendes navn mv. eller i øvrigt på anden måde (i samspil med andre oplysninger) - bliver afsløret", lyder det i udgaven, som er revideret 3. september i år.
Ritzau har henvendt sig til Rigsadvokaten for at oplyst baggrunden for den administrative begrænsning af mediernes krav på aktindsigt. Rigsadvokaten oplyser, at man vil besvare henvendelsen snarest.
/ritzau/
