Rigsrevisionen kritiserer sygehusbyggerier

Det kan i sidste ende komme til at betyde besparelser og forringet behandlingsskvalitet, advarer Rigsrevisionen i sin seneste beretning om sygehusbyggerier.

Formålet med investeringerne i de nye sygehuse er ellers netop at få en ny struktur, som vil give en bedre kvalitet i behandlingen af patienterne, fordi opgaverne bliver samlet på færre enheder, så specialiseringen og ressourcerne kan udnyttes optimalt.

Rigsrevisionen har kigget på i alt 11 projekter, som skal effektivisere driften for i alt 1,5 milliarder kroner årligt, når de en gang står færdige, men er bekymret for, om det mål kan nås.

I Region Midtjylland er det byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) og Regionshospitalet Viborg, som har været under lup. De fået pålagt effektiviseringskrav for henholdsvis 467 og 94 millioner kroner.

Bent Hansen (S), formanden for Danske Regioner og Region Midtjylland afviser i en pressemeddelelse, at der er grund til bekymring. Han mener ikke, at undersøgelsen afspejler regionernes effektiviseringsarbejde tilstrækkeligt nuanceret.

I Skejby, hvor Det Nye Universitetshospital i Aarhus skyder op, ligger der for eksempel allerede nu 42 konkrete effektiviseringsforslag klar, der er en tilpasning af sengeantallet i gang, og i Viborg har Patologisk Afdeling sparet sin første million på nye arbejdsgange, lyder det.

»Kritikken er simpelthen unfair. Regionerne arbejder meget bevidst med at realisere effektiviseringskravene i overensstemmelse med de politiske rammer og aftaler, vi har indgået, og som vi naturligvis står på mål for,« siger Bent Hansen.

»Prøv at tænke tilbage. Engang var det vigtigt, at køkken og stue lå hver for sig. Nu skærer vi lidt af stuen og skruer op for samtalekøkkenet. Opfattelsen af, hvad godt byggeri skal indeholde, flytter sig hele tiden«.

Det gælder også hospitalsbyggeri, som er noget andet i dag end tidligere, og derfor satser Region Midtjylland på at bygge fleksible rammer, som man bevidst venter så længe som muligt med at udfylde.

Dagens Gossip

Dagens TV