Rigsrevisionen skal nu afdække hvorfor Anders Eldrup blev fyret i DONG

Det er stadig et åbent spørgsmål hvorfor DONG valgte at fyre administrerende direktør Anders Eldrup, men nu får Rigsrevisionen mulighed for at finde forklaringen.

I hvert fald vil en part af Rigsrevisionens kommende undersøgelse af sagen rette fokus mod netop dette spørgsmål.

Det er rigsrevisor Anni Nørskov, der har besluttet at denne del skal med, forstået på den måde, at hun vil undersøge hvordan staten varetager sin rolle som ejer af DONG.

Altså hvordan Finansministeriet fører tilsyn med DONGs forretningsmæssige udvikling, hvilket kan give svaret på hvorfor Anders Eldrup blev fyret som direktør.

Den officielle forklaring har været, at han tildelte ansatte meget høje bonuslønninger, men der er tvivl om hvorvidt det var den reelle forklaring, eller om det handlede om uenighed omkring strategien for DONG.

Dagens Gossip