Rigsrevisionen skal undersøger mere end Elbæks møder på AFUK

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/12/2012

Mest læste i dag

Var det kritisabelt, da den nu tidligere kulturminister Uffe Elbæk afholdt fem arrangementer på Akademiet for Uhæmmet Kreativitet? Det har Statsrevisorerne i dag anmodet Rigsrevisonen om at under søge. Men udover de fem konkrete arrangementer har Statsrevisorerne også bedt Rigsrevisonen om at granske Kulturministeriets beslutningsgange og interne kontroller de seneste to år.

"Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at undersøgelsen bliver bredere, så den også indeholder en mere generel vurdering af Kulturministeriets forretningsgange i forbindelse med møder og repræsentation, hvori skiftende kulturministre har deltaget i perioden 2011-2012," lyder det i en meddelelse fra statsrevisorerne.

 

Det var de fem arrangementer på AFUK, som fik sagen til at rulle, da Uffe Elbæks mand er ansat på skolen og lige som han selv har siddet i bestyrelsen. Derfor blev der sat spørgsmålstegn ved, om der var tale om nepotisme, da møderne blev holdt på AFUK.