Rihanna og Chris Brown er gået fra hinanden

Skrevet af Aller

07/05/2013
De unge sangstjerner fandt første gang sammen for fem år siden, men i februar 2009 sagde Rihanna stop. Da havde Brown tævet hende, så hun måtte på skadestuen, og han stod anklaget for grov vold, hvilket han også blev dømt for. Forargelsen kendte derfor ingen grænser sidste år, da R&B-stjernen bekræftede, at hun atter var kæreste med Brown. Forskellige kvindegrupper anklagede sangerinden for at vise andre et dårligt eksempel, men Rihanna var ligeglad. »Vi elsker hinanden. Chris er også min bedste ven og ingen skal bestemme, hvem jeg er sammen med«, fastslog hun i et interview. Rygterne om knas i romantikken har dog svirret den seneste måned og nu bekræfter Brown, at parret har gjort det forbi. »Jeg kører solo igen. Rihanna passer sit og er på turné«, siger sangeren til det australske radioprogram »The Kyle and Jackie Show« og fortsætter: »Der vil altid være kærlighed mellem os. Jeg er en voksen mand, men for ung til at have noget kone-agtigt kørende. Nu må jeg videre og blive den bedste Chris Brown, jeg kan være«. Sangeren, som fyldte 24 år i søndags, har også andre problemer på hjemmefronten. Han har netop fået en advarsel for at male graffiti på sit hjem i Hollywood Hills og skal fjerne de farvestrålende udsmykninger. Naboerne klager og Brown bliver truet med dagbøder indtil murene er renset for hans sprøjtemalerier.

Dagens topnyheder