Riis får medhold af sportsdomstol: Contadors point tæller

Skrevet af admin

23/10/2013

Dagens topnyheder

Sportsdomstolen CAS har givet Bjarne Riis medhold i, at han kan bruge de point, Alberto Contador kører ind til verdensranglisten. Det skriver dagbladet B.T.

- Jeg kan bekræfte, at vi er blevet underrettet af CAS om sagens udfald, og at vi har fået medhold i, at Albertos point tæller med i holdets samlede pointregnskab, siger pressechef Anders Damgaard til avisen.

CAS mangler dog stadig at melde afgørelsen ud offentligt.

Sagen handler om, at Alberto Contador i første omgang var faldet for en regel om, at ryttere i karantæne ikke kan indkøre point til holdet i de første to år, efter karantænen er udløbet.

Bjarne Riis mente dog, at da reglen først var lavet længe efter Alberto Contadors positive dopingprøve, så skulle den ikke gælde for ham. Man skulle ikke kunne blive straffet på regler, som er hårdere, end da forseelsen skete.

Noget kunne tyde på, at advokaterne i CAS var enige.

/ritzau/