Riis henter dansk stortalent

Stortalentet Jesper Hansen tørner ud som professionel hos Bjarne Riis og Saxo Bank fra 2014-sæsonen. Efter at have kørt på prøve som stagiaire i efteråret har den unge fynbo overbevist holdejeren om sit værd.

Det bekræfter Jesper Hansen selv over for bt.dk.

22-årige Jesper Hansen er begejstret for, at han har overbevist Bjarne Riis om sine klatreevner.

- Det er fedt, siger han til bt.dk.

Bjarne Riis har måttet luge ud blandt sine medarbejdere, efter den russiske rigmand Oleg Tinkovs sponsorat er taget ud af budgettet.

Men det gælder ikke den unge klatrer, som har fået en to-årig kontrakt.

Jesper Hansen har været inviteret med på flere af World Tour-holdets træninger. Her har han formået at køre lige op med Riis' absolut bedste klatrere.

Dagens Gossip