Riis henter kroatisk bjergrytter til de store etapeløb

Tinkoff-Saxo forstærker sig til næste år med den den kroatiske rytter Robert Kiserlovski, der får en vigtig rolle i de store etapeløb.

Den 28-årige kroat, der er hentet hos Trek, skal ifølge manager Bjarne Riis hjælpe Alberto Contador og holdets øvrige kaptajner i store etapeløb som Tour de France, Vuelta a Espana og Giro d'Italia.

- Jeg ser frem til at få Robert ind på holdet. Han bliver vigtig for os i Grand Tours og vil styrke holdet i hele sæsonen, når der er bakker eller bjerge.

- Når han er bedst, så er han en rytter, der kan yde den nødvendige hjælp til vores kaptajner i de afgørende situationer. Han kan også præstere på egen hånd.

- Jeg er sikker på, at Robert vil styrke vores hold, siger Bjarne Riis i en pressemeddelelse.

Robert Kiserlovski blev i 2010 nummer 10 i Giro d'Italia som støtte for vinderen Ivan Basso, der også skifter til Tinkoff-Saxo fra næste sæson.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip